Landal Greenparks Historie
Landal GreenParks' historie starter i 1954 med ferieparken Rabbit Hill af Nillmij (senere også af Aegon). Ferieparken blev for stor for Nillmijs eget personale, og det blev besluttet at få en tredje part. Det gik godt, og der blev bygget flere ferieparker i Holland. I 1965 startede konstruktionerne af en feriepark i Tyskland. I 1996 besluttede Aegon at driften af ferieboligerne ikke var kerneaktiviteten længere, og den 18. juli 1996 blev Aegon Recreatie Holding B. V. solgt til en gruppe investorer ledet af Indofin Group og Charterhouse Development Capital PLC. Efter dette opkøb forsatte aktiviteterne under navnet Landal GreenParks. Den 1. september 2002 købte Landal GreenParks virksomheden Beheer & Projecten B. V. i Groningen (NL), inklusiv ledelseskontrakter på 34 ferieparker fra Gran Dorado. Dette værende 31 hollandske og 3 belgiske ferieparker med mere end 4.500 ferieboliger. Ferieparkerne var privatejet af Beheer & Projecten som sørgede for den kommercielle drift for ejerne.
Den 5. maj 2004 overtog Cendant Corporation aktierne i Charterhouse og Indofin. Sidenhen har Landal GreenParks tilføjet ferieparker hvert år i Holland, Belgien, Tyskland og Østrig. Under navnene Landal Ski Life og Landal Select Villa, er der også udvidet med aktiviteter og skisportsferier samt udlejning af individuelle ferieboliger. Landal Makelaardij er blevet tilføjet for at fokusere på salget af nybyggede eller eksisterende ferieboliger. Cendant Corporation blev delt i fire forskellige virksomheder fra 1. august 2006. En af disse virksomheder var Wyndham Worldwide, hvor Cendant havde koncentreret alle sine virksomheder indenfor hotel, time-share og ferieboligområdet. Wyndham Worldwide er noteret på New York Stock Exchange og blev opdelt i tre divisioner. Landal GreenParks var den eneste udbyder af ferieboliger, som er inkluderet i Wyndham Destination Network.
Platinum Equity bliver den nye ejer af Landal GreenParks
Den 15. februar 2018 fik Landal GreenParks ny ejer. Moderselskabet Wyndham Worldwide lavede en aftale med Platinum Equity om overtagelsen af hele den Europæiske division, som ud over Landal GreenParks også inkluderer brands såsom Novasol, Hoseasons, cottages.com og James Villa Holidays. Platinum er en amerikansk investeringsfond, der har interesser i diverse virksomheder. Transaktionen med Wyndham forventes at blive fuldført i andet kvartal af 2018.
Wyndham Worldwide annoncerede i august 2017, at de ville splitte i to separate virksomheder. Derfor undersøgte man strategiske muligheder for en overtagelse af den europæiske division. Bestyrelsen og ledelsesteamet i Landal GreenParks har i de seneste måneder været intensivt involveret i at bestemme den bedste vej fremad sammen med Wyndham. Startpunktet i hver diskussion og under informationsudvekslingen var at sætte Landal GreenParks i optimal stilling til videre at udvikle virksomheden.
"Platinum tilføjer en række glimrende brands til sin virksomhedsportefølje med Landal GreenParks og de øvrige virksomheder i den europæiske division af Wyndham. Vores brands styrke, den store fokus på vores gæster og vores strategiske planer, var betydningsfulde grunde til at Platinum ønskede at overtage Landal," sagde Thomas Heerkens, administrerende direktør hos Landal GreenParks.
Om Landal GreenParks
Landal GreenParks er en ledende udbyder indenfor forvaltning, administration og leje af ferieparker, og driver 86+ parker i Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, Storbritannien, Østrig, Schweiz, Tjekkiet og Ungarn, med samlet set næsten 15.000 ferieboliger og 1.350 campingpladser.
Hvert år vælger 2,8 millioner gæster Landal GreenParks, svarende til 14 millioner overnatninger. Ca. 3.000 ansatte i parkerne og administrationen på 86+ feriecentre fordelt i Europa. En aktiv bæredygtighedspolitik betyder at alle parker har et "Green Key" certifikat. Landal GreenParks er en del af Wyndham Destination Network.